Jeg var ansat i to år på Egely, en sikret institution for unge. Det var en tid præget af stor faglig læring og mange stærke oplevelser. Jeg var glad for min ansættelse og for den rolle, jeg havde i arbejdet med de unge – det føltes meningsfuldt og gav mig erfaring, jeg tager med mig videre.
Samtidig var det også en kaotisk arbejdsplads med høj personaleudskiftning, komplekse situationer og hyppig brug af magtanvendelse. Det satte både faglige og personlige grænser på prøve.
På godt og ondt var det en arbejdsplads, der udviklede mig og gav mig indsigt i det socialpædagogiske felt under meget intense rammer.